Giv-førstehjælp
Basal førstehjælp til børn
Formål
Er du forælder, er et kursus i basal førstehjælp til børn uundværligt. Forhåbentlig får du aldrig brug for det, men ligesom alt andet i livet er det bedst at være på den sikre side. Samtidig er der også vigtige elementer af kurset, som er rigtig gode at vide i forbindelse med sygdom hos børn. Og skulle dit barn få en rosin eller en peanut lidt for meget på afveje, vil du også her få brug for dit førstehjælpskursus til børn.
Ligesom vores andre kurser er basal førstehjælp til børn et kursus, hvor du så vidt muligt afprøver teknikker og handlinger på egen krop. Med minimum fokus på teori og maksimal deltageraktivitet klædes du godt på til at kunne hjælpe dit barn i kritiske situationer.
På kurset skal du lære den basale førstehjælp ved tilskadekomst hos børn, så du selv kan planlægge og udføre førstehjælp ved eksempelvis vejrtrækningsproblemer. Efter kurset er du i stand til at vurdere barnets bevidsthed og håndtere et bevidstløst barn med og uden vejrtrækning. Her lærer du også at bruge en hjertestarter, som skal påsættes anderledes end hos voksne.
Du klædes godt på til at håndtere det, hvis barnet får et fremmedlegeme ned i luftvejene – det kunne eksempelvis være en rosin, en peanut eller måske en vindrue. Ligeledes lærer du alarmsymptomerne for infektionssygdomme at kende. Det er nemlig ikke unormalt, at børn eksempelvis får krampeanfald ved infektioner. Slutteligt bliver du med kurset i stand til at tilkalde hjælp og overlevere barnet til professionelt redningsberedskab, så snart de ankommer.
KUrsets indhold
- Førstehjælpens hovedpunkter
- Bevidsthedstilstand (herunder alarmsymptomer ved infektionssygdomme)
- ABC-metoden
- Stabilt sideleje (større børn)
- Overlevelseskæden
- Hjerte-Lunge-Redning (HLR)
- Fjernelse af fremmedlegemer i luftvejen
Praktisk information
- 4 timer. kl 16.30 til 20.30
- Skolevej 7, 4600 Køge.
- Størrelse: Maks 16 deltagere
- Pris: 650 kr pr. person. inklusiv moms.
- kursuset vil blive afholdt ved, skolevej 7, 4600 køge